Engageret pædagog søges til Gilbjergskolens FO i naturskønne Blistrup

dato

Gilbjergskolens FO i Blistrup er en lille, velfungerende landsby FO beliggende i naturskønne omgivelser tæt på marker og strand. Vi søger nu en uddannet pædagog, der brænder for fritidspædagogik og samtidig har lyst til at indgå aktivt i udviklingen af vores mellemformer.
Hos os bliver du en del af et engageret og fagligt stærkt fællesskab, hvor trivsel, inklusion og gode læringsmiljøer er i centrum. Vi værdsætter pædagogisk nysgerrighed, kreativitet og nytænkning – og vi håber, du vil bidrage med netop dette.

Om stillingen
Vi søger en pædagog med passion for at arbejde med børn i deres fritid og med blik for børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber. Du vil indgå i et tæt samarbejde med teamet omkring en klasse og være med til at skabe sammenhæng mellem skole og fritid.
Derudover vil du få timer til – og en aktiv rolle i – udviklingen af mellemformer, hvor du sammen med kolleger skal være med til at skabe fleksible og inkluderende lærings- og deltagelsesmuligheder for børnene, hvor de oplever at høre til.

Som FO-pædagog vil du blandt andet

  • Planlægge, igangsætte og evaluere aktiviteter
  • Arbejde med trivsel og igangsætte pædagogiske indsatser
  • Sikre en rød tråd mellem skole og fritid
  • Inddrage naturen og kreative udtryksformer i det pædagogiske arbejde
  • Varetage værksteder med gode aktiviteter.
  • Have lyst til at deltage i koloni ved behov.

Vi tilbyder
  • Et tæt kollegialt fællesskab med engagerede og hjælpsomme medarbejdere
  • En arbejdsplads præget af fleksibilitet og frihed under ansvar
  • En anerkendende ledelse, der understøtter faglig udvikling
  • Mulighed for at præge og udvikle pædagogiske indsatser – herunder mellemformer

Vi søger dig, som
  • Har en stærk interesse for fritidspædagogik
  • Er nysgerrig på barnets perspektiv og kan reflektere over egen praksis
  • Er dygtig til at skabe relationer og møder børnene anerkendende
  • Har ro og overblik – også når dagligdagen er travl
  • Har forståelse for det vigtige samarbejde med forældre, lærere og øvrige samarbejdspartnere
  • Har lyst til at bidrage til udviklingen af mellemformer

Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 6.30-17.00 samt enkelte aftenmøder til kl. 20.00

Det praktiske
Tiltrædelse: 1. november 2026.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Birgitte Skovgaard Larsen på telefon 72 49 76 48.
Læs også mere på Gribskov.dk eller Gilbjergskolens hjemmeside.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med ansættelsen indhentes børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist: 18. september 2026
Samtaler afholdes tirsdag d. 22. september mellem kl. 13.00 og 16.00

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

FO Gilbjergskolen, Parkvej, 3250 Gilleleje

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5e96dd6d-0ca8-4956-a3d9-c3056a1e374c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler