Vil du være med til at videreudvikle en stærk indskoling (0.-1.-2.klasser) og et stærkt fritidstilbud i et engageret skolemiljø i Gilleleje?
Så bliv en del af Gilbjergskolen, som vores nye afdelingsleder.
Stillingen omfatter ledelsen af vores indskoling og FO - Du vil indgå i et ledelsesteam, hvor vi hjælper hinanden og sparrer om opgave, så vi ser os som et stort VI.
En meningsfuld rolle i børns hverdag
Som FO-leder på Gilbjergskolen får du en central rolle i børnenes liv og skolens hverdag. Du bliver ansvarlig for den daglige drift og udvikling af vores FO, som dækker både indskoling og klubtilbud. Vi lægger stor vægt på at skabe en tryg, inspirerende og meningsfuld fritid for vores børn – og det kommer du til at stå i spidsen for.
Du får personaleansvar for ca. 10 dygtige og engagerede medarbejdere i indskolingen og 15 medarbejder i FO på vores afdeling på Parkvej, og du kommer til at spille en vigtig rolle i både det pædagogiske arbejde og den faglige sparring. Samtidig bliver du en central samarbejdspartner for skolens øvrige personale, forældre og områdets dagtilbud.
Du vil også få ansvar for administrative opgaver som planlægning og ressourcestyring – og der vil være mulighed for at indgå i skolens udviklingsprojekter i samarbejde med ledelsesteamet.
Et ledelsesteam i tæt samarbejde
På Gilbjergskolen bliver du en del af et velfungerende og dedikeret ledelsesteam bestående af skoleleder og tre afdelingsledere. Vi arbejder tæt sammen og prioriterer faglig sparring og gensidig støtte i hverdagen.
Vores tilgang er, at når der kommer en ny ind i teamet, så er vi et nyt team. Du vil derfor fra dag ét få mulighed for bringe dine egne kompetencer i spil – fx inden for forældresamarbejde, pædagogiske indsatser eller inkluderende læringsmiljøer.
Udover ledelsesteamet vil du også have et tæt samarbejde med vores koordinator i FOén. Der vil altså være flere samarbejdsflader, så vi sikrer at ingen står alene med deres opgaver.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du
- har en pædagogisk uddannelse og gerne erfaring med ledelse
- er tydelig i din kommunikation og god til at skabe tillidsfulde relationer
- trives i et tværfagligt samarbejde og ser forældrekontakt som en naturlig del af arbejdet
- kan skabe overblik og struktur i en kompleks og travl hverdag
- har lyst til at bidrage til både drift og udvikling
Hvad får du hos os?
Du får en spændende stilling med mulighed for at præge både indhold og retning i indskolingen og FOén stærke værdier og en tydelig pædagogisk retning. I Gribskov Kommune er vi netop i gang med at genbesøge vores børne- og ungesyn som vil blive vores fornyet arbejdsgrundlag.
På Gilbjergskolen arbejder vi ud fra en relationel og inkluderende tilgang og har et stærkt fokus på fællesskab, trivsel og faglighed. Vi vægter samarbejdet mellem lærere og pædagoger højt og har tradition for at tænke undervisning og fritidstilbud sammen som en helhed.
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor humor, refleksion og nysgerrighed går hånd i hånd – og hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Om Gilbjergskolen
Gilbjergskolen ligger i naturskønne omgivelser i Gilleleje og er en skole med ambitioner. Vi er en tresporet skole med omkring 750 elever fordelt på to matrikler – Gilbjergskolen Parkvej og Blistrup.
FO’en har omkring 270 børn og er fysisk placeret tæt på indskolingen, hvilket understøtter det daglige samarbejde mellem lærere og pædagoger. Vi bruger naturen aktivt i vores hverdag og arbejder praksisnært for at skabe engagerende lærings- og fritidstilbud.
Praktisk information
Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2025.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Lars Rasmussen på telefon 72 49 93 89 eller mail larsr@gribskov.dk.
Du er også velkommen til at aftale et besøg på skolen – vi viser gerne vores hverdag frem. Du kan også besøge vores hjemmeside, hvor vi har beskrevet, hvem vi er og hvordan vi arbejder Gilbjergskolen
Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelses i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.
Ansøgningsfrist og samtaler
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter senest mandag den 11. august 2025 kl. 12:00.
1. samtale vil blive afholdt den 14. august 2025 og 2. samtaler vil blive afholdt den 21. august 2025.
Mellem de to samtalerunder vil der være en personligheds- og præferencetest. Tilbagemeldingen på testen vil foregå den 19. august 2025.
Vil du være med til at gøre en forskel i børns hverdag – og bidrage til en skole i udvikling?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet
Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gribskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gilbjergskolen, Parkvej, 3250 Gilleleje
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1595a715-88ca-43e5-8e51-adf9a6b8203a