En stilling som kordegn ved Gilleleje Kirke, Gilleleje Sogn er ledig pr. 01.07 2026 eller snarest derefter.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Har du hjertet med i arbejdet og blik for både struktur og samarbejde? Så er du måske vores nye kordegn i Gilleleje Kirke.
Gilleleje er en levende kystby på Sjællands nordligste punkt – et sted hvor nærvær, fællesskab og stolte traditioner går hånd i hånd. Her står Gilleleje Kirke som et samlingspunkt, midt i byen, med et rigt menighedsliv og engagerede medarbejdere. Vi søger en kordegn, der trives i en alsidig rolle og gerne vil tage del i både det administrative og mere praktiske opgaver omkring kirken.
Vi har brug for en kordegn, der kan stå for de traditionelle kordegneopgaver.
Kordegnen skal varetage følgende opgaver:
· Personregistrering: Du har styr på detaljerne og arbejder sikkert og præcist med kirkens personregistrering for flere sogne.
· Koordinering: Du holder overblik over kirkens mange aktiviteter og mestrer brugen af ChuchDesk, da det er vores vigtigste arbejdsredskab.
· Samarbejde: Du er god til mennesker og er god til at samarbejde med menighedsråd, præster og øvrige medarbejdere.
· Kommunikation: Sammen med vores kommunikationsmedarbejder er du med til at sikre, at informationer om kirkens aktiviteter når ud.
· Sekretæropgaver: Du fungerer som sekretær for menighedsråd og præster og har blik for at være på forkant – du støtter, husker og hjælper med at få tingene til at glide.
Vi lægger vægt på, at du:
· Har kordegneuddannelsen
· Er struktureret, serviceminded og har et godt overblik
· Har lyst til at tage del i et team, hvor vi hjælper hinanden på tværs
· Kan se dig selv i en fleksibel rolle med både administrative og praktiske opgaver.
Ansættelsesmyndigheder:
· Kordegnen i Gilleleje er også personregisterfører for andre sogne i provstiet.
Ansættelse sker ved Gilleleje Sogns Menighedsråd beliggende Gilleleje Hovedgade 45, 3250 Gilleleje
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 343.808,19 kr. –433.852,69 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 38.847,82 kr. (nutidskroner).
OK24 tillæg på 3.410,11 kr. (nutidskroner) pr. År.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Personaleansvarlig Janne Mosbak på telefonnummer 26732277/mail: 7431fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningen med relevante bilag sendes til Personaleansvarlig Janne Mosbak på mail: 7431fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den mandag den 1. juni 2026 kl. 08:00.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 3. juni og 5. juni.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gribskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
GILLELEJE KIRKE, MENIGHEDSHUS OG KORDEGNEKONTOR, Gilleleje Hovedgade, 3250 Gilleleje
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/192a05b8-7c94-4a09-a4a9-fa0015315a19