Bliv social- og sundhedsassistent eller -hjælper på Bavne Ager med tryghed, trivsel og frihed i fokus

Profilbillede
dato

Er du interesseret i jobbet og ønsker at møde os, så send en SMS med dit navn til Maria Staal på 21 56 39 75, og så snakkes vi ved. Du behøver ikke at sende en almindelig ansøgning – på Bavne Ager gør vi nemlig tingene lidt anderledes. 

Vi er i gang med en faglig opkvalificering med fokus på triage, gennemskuelig dokumentation og struktureret hverdag. Derfor søger vi SSA'er og SSH'er der vil hjælpe os med dette samtidig med, at beboere bliver passet efter alle kunstens regler og OK-Fondens værdier. Du skal selvfølgelig arbejde sammen om opgaven med husets andre SSA'er og andre faggrupper.

Bavne Ager er et hus, der emmer af omsorg og respekt for beboerne og hvor vi tør tænke utraditionelt. Vi har en uformel tone og masser af humor og der er ikke langt fra ord til handling. Du vil opleve en synlig og nærværende ledelse, der brænder for at gøre Bavne Ager til et af de allerbedste plejehjem. Bavne Ager består af 3 lunde, men vi betragter os som ét hus og vi hjælper hinanden. Derfor kender vi alle kolleger og beboere i huset. Vi tilbyder supervision og faglig sparring. Du kan læse mere om vores plejehjem på vores hjemmeside her.

Hvem er du – er det lige dig, vi har gået og ledt efter?

Er du uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper og ønsker du en attraktiv hverdag med trivsel og frihed, hvor du kan udfolde dig fagligt og menneskeligt? Så er dette job lige dig. I en tryg hverdag vil du blive fagligt udfordret og så får du de mest forrygende, dygtige og sjove kollegaer.
Du er dygtig og med evnen til at reflektere over de ting, du observerer. Du er som person varm og imødekommende og ser beboere, pårørende og familie som vigtige samarbejdspartnere. Du er en teamplayer, men kan også arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt.

Faglighed og menneskelighed – vi tror på dig!

På OK-Fonden Bavne Ager lægger vi vægt på, at plejen altid tager udgangspunkt i beboernes egne ønsker, behov, ressourcer og livshistorie. På denne måde vil beboeren opleve et værdigt liv med selvbestemmelse og tryghed. Vi arbejder ud fra en personcentreret og rehabiliterende tilgang, hvor beboernes livskvalitet er i centrum. På Bavne Ager er faglighed og vores menneskelige værdier to sider af samme sag. Helt afgørende er det, at du kan lide at dyrke relationer og samvær med Bavne Agers beboere. Det er nemlig for beboerne, at vi er her.

Ansøgning – det behøver ikke være så svært … 

Vi ønsker, at det er nemmere at komme i betragtning og derfor behøver du ikke skrive en lang ansøgning. Send i stedet dit CV og få linjer om, hvad din motivation for jobbet er, nedenfor. Du er også meget velkommen til at sende en SMS til 20 36 22 71 med teksten ’job’, og så kontakter vi dig til rundtur og en kop kaffe. Vi vil jo langt hellere bare møde dig og høre om dine erfaringer og kompetencer.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Maria Staal på tlf.: 21 56 39 75 eller Julie Sommer 20 36 22 71

Ansættelsesdato: 1. januar 2025 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: 14. november 2024

Vi indkalder løbende ansøgere til samtale.


De bedste hilsner,

dine kommende kolleger på Bavne Ager

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Bavne Ager, Bavne Ager 1-3, 3250 Gilleleje

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6139761

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet