DAMSGAARDEN ApS: Damsgaarden i Gilleleje søger en uddannet pædagog

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en faglig dygtig og kompetent pædagog til at varetage vores § 104 dagtilbud for én beboer med infantil autisme, opmærksomhedsforstyrrelse og mental retardering. 

Er du fagligt interesseret og ønsker du at være med til at udvikle og sætte dit eget faglige præg på et dagtilbud for en borger med infantil autisme. Så skal du læse videre.

Du skal være klar på at varetage en krævende opgave, der sætter store krav til dine faglige kompetencer. Du skal brænde for det pædagogiske felt og sætte pris på at blive udfordret, både fagligt, professionelt og personligt. Vi søger en pædagog, der kan være med til at varetage og opbygge rammen om et fagligt ambitiøst og meningsfuldt § 104 dagtilbud. 

Damsgaarden er et Botilbud i Gilleleje, der er specialiseret i mennesker med autismespektrum forstyrrelse og mental retardering. Damsgaarden er beliggende på en trelænget gård med dyrehold og store udearealer. Gårdens dyr og den omkringliggende natur indgår som en integreret del af den pædagogiske praksis og du skal derfor være med på at få frisk luft og opholde dig ude i alt slags vejr. 

På Damsgaarden arbejder vi med en resursefokuseret og anerkendende tilgang på baggrund af principperne i Low arousal, visualiseret struktureret pædagogik og totalkommunikation. Målet med vores arbejde er altid at minimere udfordrende adfærd og øge livskvaliteten hos den enkelte. Vi tror på, at stressminimering og en tydelig struktur skaber ro og trivsel hos beboerne samtidig med at vi har stor fokus på den relationelle tilknytning. 

Som Pædagog på Damsgaarden kan du forvente:

  • En god løn
  • At få en grundig introduktion til arbejdet med beboerne
  • At blive en del af en engageret medarbejdergruppe, der værdsætter samarbejde og er der for hinanden  
  • 1:1 samtaler med fokus på trivsel og udvikling
  • Ekstern supervision
  • Temadage og udviklingsprojekter med et fagligt fokus 
  • En arbejdsplads hvor arbejdsmiljø og trivsel er højt prioriteret
  • Arbejdsdage præget af livsglæde og humor
  • En nærværende og tydelig ledelse, der sætter retning og følger op
  • Masser af frisk luft og motion

Vi forventer at du: 

  • Er autentisk i din relation og trives med at skabe en meningsfuld, visuelt struktureret hverdag for beboeren
  • Arbejder med en høj etik og med fokus på medinddragelse
  • Har personligt overskud og en ligeværdig og anerkendende tilgang 
  • Kan indgå i teamsamarbejde og deltage i faglige refleksioner
  • Er fysisk aktiv og trives med at arbejde ude i naturen
  • Er ansvarsfuld og har det nødvendige overblik
  • Er indstillet på at lære nyt
  • Har gode skriftlige kompetencer 
  • Er optaget af den faglige dialog i hverdagen

Timetal: 30 - 37 timer ugentligt. Arbejdstid vil primært ligge i tidsrummet 9-15 på hverdage. 

Du kan læse mere om Damsgaarden på www.damsgaarden.nu  

Hvis du tænker at det lyder som noget for dig, så send din motiverede ansøgning og CV via knappen "Ansøg dette job".

Ansøgningsfrist: søndag, d. 17. september, kl. 23.59. 

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 38. Tiltrædelse: 1. november 2023. 

Har du nogen spørgsmål så kan du kontakte Dagtilbudsleder, Asser Frederiksen på tlf.: 29 86 42 07


Se mere på vores ansøgersite: https://damsgaarden.ofir.com



Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3e39cca2)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

DAMSGAARDEN ApS, Hillerødvejen, 3250 Gilleleje

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=3e39cca2&action=sendApplication&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5898995

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet