BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en faglig dygtig og kompetent pædagog til at varetage vores § 104 dagtilbud for én beboer med infantil autisme, opmærksomhedsforstyrrelse og mental retardering.
Er du fagligt interesseret og ønsker du at være med til at udvikle og sætte dit eget faglige præg på et dagtilbud for en borger med infantil autisme. Så skal du læse videre herunder.
Damsgaarden er et Botilbud i Gilleleje, der er specialiseret i mennesker med autismespektrum forstyrrelse og mental retardering. Damsgaarden er beliggende på en trelænget gård med dyrehold og store udearealer. Gårdens dyr og den omkringliggende natur indgår som en integreret del af den pædagogiske praksis.
På Damsgaarden arbejder vi med en resursefokuseret og anerkendende tilgang på baggrund af principperne i Low arousal, visualiseret struktureret pædagogik og totalkommunikation. Målet med vores arbejde er altid at minimere udfordrende adfærd og øge livskvaliteten hos den enkelte. Vi tror på, at stressminimering og en tydelig struktur skaber ro og trivsel hos beboerne samtidig med at vi har stor fokus på den relationelle tilknytning.
Som Pædagog på Damsgaarden kan du forvente:
- En god løn
- At få en grundig introduktion til arbejdet med beboerne
- At blive en del af en engageret medarbejdergruppe, der værdsætter samarbejde og er der for hinanden
- 1:1 samtaler med fokus på trivsel og udvikling
- Ekstern supervision
- Temadage og udviklingsprojekter med et fagligt fokus
- En arbejdsplads hvor arbejdsmiljø og trivsel er højt prioriteret
- Arbejdsdage præget af livsglæde og humor
- En nærværende og tydelig ledelse, der sætter retning og følger op
- Masser af frisk luft og motion
Vi forventer at du:
- Er autentisk i din relation og trives med at skabe en meningsfuld, visuelt struktureret hverdag for beboeren
- Arbejder med en høj etik og med fokus på medinddragelse
- Har personligt overskud og en ligeværdig og anerkendende tilgang
- Kan indgå i teamsamarbejde og deltage i faglige refleksioner
- Er fysisk aktiv og trives med at arbejde ude i naturen
- Er ansvarsfuld og har det nødvendige overblik
- Er indstillet på at lære nyt
- Har gode skriftlige kompetencer
- Er optaget af den faglige dialog i hverdagen
Timetal: 30 - 37 timer ugentligt. Arbejdstid vil primært ligge i tidsrummet 9-15 på hverdage.
Du kan læse mere om Damsgaarden på www.damsgaarden.nu
Hvis du tænker at det lyder som noget for dig, så send din motiverede ansøgning og CV på mail: asser@damsgaarden.nu
Ansøgningsfrist: søndag, d. 17. september, kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 38. Tiltrædelse: 1. november 2023.
Har du nogen spørgsmål så kan du kontakte Dagtilbudsleder, Asser Frederiksen på tlf.: 29 86 42 07
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gribskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DAMSGAARDEN ApS, Hillerødvejen, 3250 Gilleleje
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: asser@damsgaarden.nu
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5899092