BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med autismespektrum forstyrrelse og arbejde med inddragelse, værdighed, omsorg og respekt, er det måske dig, vi søger.
Damsgaarden er et Botilbud i Gilleleje, der er specialiseret i mennesker med autismespektrum forstyrrelse og mental retardering. Damsgaarden er beliggende på en trelænget gård med dyrehold og store udearealer. Gårdens dyr og den omkringliggende natur indgår som en integreret del af den pædagogiske praksis.
Vi søger en Pædagog til at varetage Dagtilbuddet for en beboer, hvilket betyder, at den primære arbejdstid ligger i dagtimerne. I arbejdet med beboeren er der rig mulighed for fordybelse og indflydelse på tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis.
På Damsgaarden arbejder vi med en resursefokuseret og anerkendende tilgang på baggrund af principperne i Low arousal, KRAP, Visualiseret struktureret pædagogik, Totalkommunikation og Grøn Omsorg.
Målet med vores arbejde er altid at minimere problemskabende adfærd og øge livskvaliteten hos den enkelte. Vi tror på, at stress minimering og tydelig struktur skaber ro og trivsel hos beboerne samtidig med at vi har fokus på den relationelle tilknytning.
Vi har botilbudspladser under SEL §107 og §108 og interne dagtilbudspladser under §104
Vi har brug for netop dig, fordi du:
- er autentisk i din relation og trives med at skabe en meningsfuld, visuelt struktureret hverdag for beboeren
- arbejder med en høj etik og med fokus på inddragelse
- har personligt overskud og en ligeværdig og anerkendende tilgang
- kan indgå i teamsamarbejde og deltage i faglige refleksioner
- er fysisk aktiv og trives med at arbejde ude i naturen
- er ansvarsfuld og har det nødvendige overblik
- er indstillet på at lære nyt
- er optaget af den faglige dialog i hverdagen, både i skrift og i tale
- har kørekort B.
Som Pædagog kan du forvente:
- en god løn
- at få en grundig introduktion til arbejdet med beboeren
- at bliver del af en tværfaglig og engageret medarbejdergruppe, der værdsætter samarbejde og er der for hinanden
- 1:1 samtaler med fokus på trivsel og udvikling
- ekstern supervision
- temadage og udviklingsprojekter med et fagligt fokus
- en arbejdsplads hvor arbejdsmiljø og trivsel er højt prioriteret
- arbejdsdage præget af livsglæde og humor
- en nærværende og tydelig ledelse, der sætter retning og følger op
- masser af frisk luft og motion.
Din arbejdstid vil primært være i tidsrummet kl. 8-15 på hverdage, 25-30 timer ugentligt.
Vi lægger vægt på at kunne tilrettelæggearbejdstider individuelt i forhold til hvad der passer den enkelte medarbejder bedst.
På Damsgaarden har vi en grundig ansættelsesproces, fordi det er vigtigt, at lave gode match til beboerne.
Du kan læse mere om Damsgaarden på www.damsgaarden.nu
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, startdato hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til, Souschef, Jacob Schmidt, på telefon: 22 14 29 63 eller til Forstander, Mia Rahbek på telefon: 93 20 32 80
Se mere på vores ansøgersite: https://app.ofir.com/site/damsgaarden
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=72ae5733)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gribskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
DAMSGAARDEN ApS, Hillerødvejen, 3250 Gilleleje
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6115044