BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Gribskov Rehabilitering udvider og søger derfor social- og sundhedsassistenter
Er du engageret i dit fag og brænder du for at gøre en positiv forskel for borgere med forskellige former for funktionstab? Så glæder vi os meget til at høre fra dig!
Hvilke muligheder ligger i jobbet?
For dig er det at få mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt sammen med dygtige kollegaer i et tæt tværfagligt, teambaseret fællesskab i Gribskov Rehabilitering. Du vil gøre en forskel, der har betydning for borgernes liv og livsudfoldelse og løse opgaver i tæt samarbejde med borgeren og borgerens pårørende. Og du vil gennem den borgernære tværfaglige indsats og behandling være med til at skabe et selvstændigt hjemmeliv for den enkelte på sigt.
For Gribskov Rehabilitering er det at få glæde af din særlige faglighed, dine gode ideer, og dit personlige input. Vi har brug for dig til at medskabe en arbejdsplads præget af arbejdsglæde, ejerskab, ansvarlighed og stolthed.
Hvis ikke du allerede har erfaring med rehabilitering, har du nu muligheden for at erfare, hvor alsidigt og fagligt udfordrende et speciale det er.
Vi søger social- og sundhedsassistenter til både dagvagter og aftenvagter. Og vi forestiller vi os, at du arbejder minimum hver 3. weekend.
Hvad er det for et job, du siger ja til?
Som social- og sundhedsassistent i Gribskov Rehabilitering skal du bruge din faglighed, kreativitet og samarbejdsevner på mange planer. Du vil stå med komplekse forløb, hvor dine faglige og instrumentelle færdigheder kommer i spil. Samtidig vil du opleve den synergi, der opstår, når vi samarbejder på tværs af faggrupper og sammen får det til at lykkes.
Vi er et sted med ambitioner og har fokus på kvalitet, implementering og kompetenceudvikling og ønsker os en kollega, som vil være med til at føre det ud i livet. Du investerer i os, og vi investerer i dig. Vi har fokus på et godt læringsmiljø, synlig ledelse og plads til nytænkning, så du har mulighed for at sætte dit præg på udviklingen.
Hos os får du mulighed for at udvikle dine kompetencer og dit talent for sygeplejeopgaver, både på jobbet og gennem intern og ekstern kompetenceudvikling. Du får gode kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen, og engagerede kollegaer som er parate til at give dig sparring og hjælpe dig på vej i dit nye job.
Du vil opleve, at vi vægter et godt arbejdsmiljø og et stærkt tværfagligt samarbejde, fordi vi tror på, at det giver engagerede medarbejdere og de bedste resultater for borgerne. I en travl hverdag insisterer vi på at have tid til refleksion, sparring og udvikling. Når vi ikke er travlt optagede med den borgernære tværfaglige indsats og behandling, kan du finde os til fælles frokost hver torsdag, til e-tavlemøder eller blot omkring i huset.
Hvad får du hos os?
- God introduktion og oplæring
- Faglig sparring med tværfagligt sundhedspersonale
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- Et godt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kollegaer
- En arbejdsplads hvor der er stor frihed under ansvar
- Du har selv indflydelse på, om du ønsker en kombination af dag- og aftenvagter.
- Du vil kende alle dine arbejdsdage mindst 8 uger forud.
Hvad indeholder jobbet?
Du bliver en del af en tværfaglig gruppe bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Vi vægter faglig sparring og triage højt og vi samarbejder målrettet på at skabe en god arbejdsplads med fokus på faglighed, kvalitet og udvikling. Som ny medarbejder i Gribskov Rehabilitering vil der blive taget godt hånd om dig, og du vil modtage en grundig introduktion i opstarten.
Opgaverne tilpasses din baggrund og dine kompetencer, men overordnet kan nævnes
- Helhedsplejen på dine borgere.
- Rehabilitering, Sårpleje, ernæring palliation m.m.
- Tæt sparring og samarbejde med dine kollegaer.
- Ansvarlig for at der lægges handleplaner på sygeplejerskeopgaver.
- Dialog og samarbejde med borgernes familie og venner, som ofte er i krise.
- Tværfagligt samarbejde med fysioterapeuter, ergoterapeut og diætist.
- Samarbejde med visitationen og vurdering af borgers behov for pleje, når de skal videre hjem i egen bolig.
- Samarbejde med tværsektorielle samarbejdspartnere.
- Samarbejde med borgeres egen læge.
- Test og screening af borgerne med henblik på tidlig opsporing.
- Leder ved de daglige triagemøder.
Hvad kendetegner dig som social- og sundhedsassistent?
- Du er uddannet social- og sundhedsassistent med interesse for, hvordan den sygeplejefaglige indsats i det tværfaglige arbejdsfællesskab er med til at skabe et trygt og effektivt rehabiliteringsforløb for borgeren ofte med inddragelse af familie.
- Du har interesse og gerne erfaring inden for rehabilitering og måske erfaring fra sygehus eller viden fra akutområdet.
- Du har måske erfaring fra lignende stilling eller erfaring fra sygehuset.
- Du har viden om og tager ansvar i sygeplejen i samarbejde med teamets sygeplejersker og øvrige personale.
- Du tager ansvar for høj sygeplejefaglig kvalitet i teamet og værdsætter tværfagligt samarbejde.
- Du vil gerne vejlede kolleger i de sygeplejefaglige problemstillinger.
- Du har overblik.
- Du indgår aktivt i udviklingen af praksis, både sygeplejefagligt og tværfagligt.
- Du behersker IT og kan dokumentere elektronisk Vi bruger IT systemet Nexus.
- Du er mødestabil og ansvarsbevidst.
- Du er fleksibel og omstillingsparat.
- Du har lysten til at lære fra dig, vejlede og rådgive.
Gribskov Rehabilitering – hvem er vi?
Gribskov Kommune er en del af det primære sundhedssystem, hvor Gribskov Rehabilitering er afdeling for rehabilitering, som ligger på Helsingegården. På Gribskov Rehabilitering har vi i slutningen af oktober igen udvidet og har nu plads til 21 borgere. Vi forventes at skulle udvide igen frem til vi har 24 pladser.
På Gribskov Rehabilitering kommer borgere fra hospitalet med en eller flere sygeplejefaglige komplekse problemstillinger. Borgerne kommer med behov for rehabilitering og genoptræning inden de igen kan være i egen bolig.
På Gribskov Rehabilitering er også borgere, som venter på en egnet bolig samt borgere, som kommer med et palliativt behov, og er på Gribskov Rehabilitering i deres sidste tid.
Gribskov Rehabilitering har en personalesammensætning bestående af engagerede og kompetente sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, en ergoterapeut og fysioterapeuter. Vi har altid mulighed for at få kontakt til vores diætist og farmakonom, som har faste dage på Gribskov Rehabilitering.
Fællesskabet i teamet og det gode samarbejde med eksterne samarbejdspartnere er vigtigt for at sikre gode forløb for borgerne. Hver dag oplever vi, at vi i fællesskab gør en forskel for borgerne. Som en del af vores team står du aldrig alene, vi prioriterer altid at hjælpe hinanden og at gøre hinanden gode. Vi støtter hinanden på tværs af fagligheder i vores opgaver, og vi vægter faglig sparring højt. Sammen med os får du en foranderlig hverdag.
Gribskov Kommunes mål er rehabiliteringsforløb på i gennemsnit op til tre uger. Det betyder, at vi umiddelbart efter ankomsten til Gribskov Rehabilitering sammen med borger og familie afstemmer mål med rehabilitering og genoptræning, samt fælles vurderer og planlægger de fremtidige muligheder.
Vi er i personalegruppen målrettede og fagligt ambitiøse, vi finder sammen med borger og familie en tryg vej videre fra Gribskov Rehabilitering.
Gribskov Rehabilitering er en afdeling på Helsingegården. Helsingegården er et plejecenter, som aktuelt har 84 boliger fordelt på 6 stier/afdelinger. Helsingegården er en del af PlejeGribskov. PlejeGribskov består af Trongården, plejecenter i Vejby, Helsingegården og Gribskov Rehabiliteirng.
Har du lyst til at høre mere?
Hvis du synes, at det vi tilbyder, er attraktivt for dig, men du fortsat er lidt i tvivl om Gribskov Rehabilitering er noget for dig, er du meget velkommen til at kontakte centerleder for Gribskov Rehabilitering Peter Spanggaard-Petersen på telefon 72 49 67 14 eller tværfaglig koordinator Janani Prabakaran Bech på telefon 72 49 95 91 og få en snak. Har du eventuelt lyst til en kaffeaftale, hvor du kan høre mere om stillingen, er du også meget velkommen til at kontakte os.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der medfølger mange rettigheder og fordele ved at være ansat i det offentlige, som fx overenskomstforhandlet løn, gode pensionsordninger,
6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse, barsel med løn, 2 årlige omsorgsdage pr. barn under 7 år og overenskomstbestemte seniordage.
Løn og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst, med mulighed for forhandling ud fra kvalifikationer.
Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist er fredag den 22. september kl. 12.00.
Ansættelsesstart hurtigst muligt.
Holder du – lige som os – meget af at hjælpe andre mennesker, så glæder vi os til at høre fra dig.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet
Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gribskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gribskov Kommune, Birkevang 214, 3250 Gilleleje
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2079&ERId=85081
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906249