BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Jeg er en mand i halvtredserne, der bor i Gilleleje. Da jeg er tetraplegiker (lam fra brystet og ned og med nedsat fingerfunktion) har jeg behov for hjælp til dagligdagen, samt til min sport (håndcykel). I den forbindelse vil der forekomme lettere løft.
Jeg søger en hjælper til en deltidsstilling. Jeg er fleksibel med antallet af vagter pr. måned, men vagterne er ni-timers vagter, fra kl. 9 til 18. Der vil forekomme vagter både i hverdage og weekender.
Du vil indgå i et team, hvor fleksibilitet, begge veje, er nøgleordet. Ligeledes skal du være indstillet på at dække vagter ind, i tilfælde af sygdom og ved ferie.
Arbejdet er meget alsidigt, alt fra indkøb, madlavning, lettere havearbejde, lettere personlig pleje, rengøring til mindre vedligeholdelsesopgaver (har hus).
Krav til ansøger:
* Du er ikke-ryger
* Du er moden af sind og ansvarsfuld
* Du kan arbejde selvstændigt
* Du kan hvile i dig selv og har føling med tingene
* Du kan håndtere lettere løft i forbindelse med forflytninger
Du behøver ikke at have erfaring eller uddannelse inden for branchen.
Du vil blive ansat under LOBPA, og du vil dermed være omfattet af overenskomsten for handicaphjælpere indgået mellem DI og 3F/FOA. Overenskomsten kan ses på http://www.lobpa.dk. LOBPA indhenter børne- og straffeattest.
Ansøgninger og spørgsmål sendes til: simunnielsen@hotmail.com
Med venlig hilsen
Simun Nielsen
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gribskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
LOBPA, Blekinge Boulevard, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994444