Hjælper søges til at lave hyggelige aktiviteter med kvinde i Gilleleje

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring  med at hjælpe andre? Søger du lidt ekstra timer, og vil du gøre en forskel for en kvinde med sclerose?  Så er du måske den, vi søger.

Om opgaven

Stillingen er hos en glad og sød kvinde på 51 år. Hun har sclerose og epilepsi, og hun bruger kørestol. Hun er glad for at være aktiv og social, og derfor søger vi en hjælper, der kan hjælpe kvinden med at komme ud til aktiviteter. 

Opgaven er at lave aktiviteter og hygge sammen med kvinden. Det kan fx være at køre på tur, at spille yatzy eller læse i bøger. Man skal også køre kvinden til løbetræning, men man skal ikke løbe med. 

I forbindelse med en ansættelse skal man tage et e-learning kursus i epilepsi og medicinhåndtering og et kursus i førstehjælp, så man bliver godt klædt på til opgaven. 

Om dig

Du må meget gerne have erfaring med at arbejde med mennesker. 

Som menneske er du positiv, og du trives godt med at arbejde 1:1 med en borger. 

Du har kørekort, så du kan køre kvindens bil. 

Arbejdstid

Stillingen er på 4 timer om ugen. Arbejdstiden ligger som følger: 

Lørdag enten fra kl. 08.00 – 12.00 eller kl. 09.00 – 13.00 .

Hvis det ønskes er det muligt kun at arbejde lørdag i lige uger. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annitta Madsen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (4-4 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971503

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet