En 56-årig kvinde, der onsdag kørte fra Hørsholm til Gilleleje, opdagede en mærkelig lyd fra sin bil på vej tilbage. For at sikre sig, at alt var i orden, kørte hun til et autoværksted, hvor det blev konstateret, at fire ud af fem bolte på venstre fordæk var løsnet.
Kvinden kontaktede politiet klokken 18.07 for at orientere dem om hændelsen, men ønskede ikke at anmelde sagen, da hun ikke mente, det var rettet personligt mod hende. Hun kom ikke til skade under hændelsen. Politiet opfordrede hende dog til at anmelde sagen.
Kilde: Nordsjællands Politi