Gilleleje er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Papircontainer brændt
Allerød: En papircontainer, der stod i en indkørsel på Kollerødvej, blev mellem lørdag aften klokken 22.00 og søndag morgen klokken 08.00 flyttet ud på vejen, hvorefter der blev sat ild til den.El-løbehjul stjålet fra bil
Birkerød: Mellem lørdag eftermiddag klokken 17.00 og klokken 00.37 natten til søndag er der stjålet et el-løbehjul fra en bil, der holdt på Søvej. Udover løbehjulet, blev der stjålet en pung med kontanter og diverse betalingskort.Pant og paller stjålet
Hillerød: Godt 12 kasser med pantflasker, 10-15 træpaller og 30 kvartpaller i plastik er mellem lørdag aften klokken 22.00 og søndag klokken 04.30 blevet stjålet fra varegården ved Rema 1000 på Sophienborg Allé. Gerningsmanden, eller -mændene, kørte i en mindre, gul lastbil.Smykker stjålet
Snekkersten: Søndag eftermiddag mellem klokken 13.55 og 14.05 blev der stjålet smykker fra en villa på Skotterupvej. I forbindelse med tyveriet blev der set en mand, der beskrives som ca. 40 år, udenlandsk af udseende med mørkt hår. Han talte engelsk og var iført hvid skjorte og blå vest samt briller. Han kørte fra stedet i en bil, hvor der sad en anden udenlandsk mand.Kvinde sigtet for vold
Ølstykke: En 77-årig kvinde fra Stenløse blev søndag sigtet for vold, efter hun havde haft en kontrovers med en 32-årig kvinde fra Ølstykke. Episoden skete klokken 15.45 på Akelejevej, hvor den 32-årige havde påtalt, at den 77-årige havde parkeret til bil på en måde, at det var svært for den 32-årige at passere i sin bil. Da den 32-årige derfor bad den 77-årige om at flytte sin bil, blev hun tildelt to slag i ansigtet samt to spark i maven af den 77-årige.Bæltetaske stjålet fra bil
Værløse: Ved at knuse en rude skaffede en mand sig søndag eftermiddag klokken 15.45 sig adgang til en bil, der holdt på Skovlystvej, og stjal en bæltetaske. Et vidne så manden køre fra stedet i en grålig VW Golf.Spritbilist kørte galt
Hørsholm: En 39-årig mand fra København kørte søndag eftermiddag klokken 16.55 ind i en lygtepæl på Rungstedvej ved krydset med Østre Stationsvej. Manden blev tilset af ambulancepersonalet, men kom ikke alvorligt til skade. Til gengæld viste en alkometertest, at hans promille var højere end den tilladte, og han blev derfor sigtet for spirituskørsel og fik taget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige promille.Fik flækket læben
Hillerød: En 32-årig mand fra Gilleleje kontaktede søndag aften klokken 17.33 politiet og anmeldte, at han mellem klokken 01.00 og 01.50 lørdag nat var blevet overfaldet af en anden mand på Torvet. Gerningsmanden havde tidligere på aftenen henvendt sig til den 32-årige og spurgt, om han havde et problem. Det havde den 32-årige ikke svaret på og var gået videre, men da de to mænd mødte hinanden igen senere på aftenen, slog manden den 32-årige på munden med knytnæve, så hans læbe flækkede. En af den 32-åriges venner tog fat i manden for at få ham væk fra den 32-årige, hvilket fik manden til også at slå den 32-åriges ven i ansigtet, hvorefter manden løb fra stedet. Gerningsmanden beskrives som 25-26 år, 170-174 cm høj og kraftig af bygning, mellemøstlig af udseende, brun i huden med kort sort hår. Han talte dansk med accent og var iført sort trøje og sorte bukser.Ipads og playstation stjålet
Helsingør: Mellem klokken 01.00 og 04.00 natten til søndag blev tre ipad og to playstation stjålet fra en lejlighed på Kingosvej. Der blev holdt fest på stedet og tyveriet skete efter der var kommet flere uindbudte gæster til festen. Tyveriet blev anmeldt søndag aften omkring klokken 19.30.Rude i hoveddør knust
Hillerød: Søndag aften klokken 20.20 blev det yderste lag glas i en rude i en hoveddør til en bolig på Tolvkarlevej knust. En gruppe unge på mellem 13 og 15 år blev set på stedet.Spritbilist standset
Gentofte: En 43-årig mand fra Gentofte blev klokken 02.37 natten til mandag sigtet for spirituskørsel. Manden blev standset af en patrulje på Stolpegårdsvej og blev taget med på politistationen, hvor en læge kom og tog en blodprøve, der skal fastlægge den 43-åriges nøjagtige promille. Den 43-årige blev løsladt igen klokken 03.18.
Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 04. - 07. september 2020