Nordsjællands Politi: Seneste nyt fra Gilleleje - mandag den 23. november

Profilbillede
dato

Gilleleje er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Computer stjålet fra bil

Virum: En mand stjal søndag morgen klokken 08.15 en taske med en bærbar pc fra en bil, som hold på Vangeledet. Bilens ejer var i færd med at bære varer ind fra bilen, da en mand via en uaflåst bildør stjal tasken med computeren. Manden blev beskrevet som 170 cm høj og iført mørkt tøj. Computeren blev senere fundet henkastet i området.

Butikstyv i Imerco

Kgs. Lyngby: Søndag formiddag klokken 11.10 blev en 55-årig kvinde fra Sverige sigtet for butikstyveri i Imerco i Lyngby Storcenter. Kvinden blev opdaget af en butiksdetektiv, som kontaktede politiet, der sendte en patrulje til stedet.

Grill stjålet

Frederikværk: En Weber altangrill er mellem tirsdag og lørdag i sidste uge blev stjålet fra en skur på Skelkæret. Tyveriet blev anmeldt søndag formiddag klokken 11.25 og tyven har skaffet sig adgang til skuret ved at bryde en hængelås op.

Narkobilist uden kørekort standset

Frederiksværk: Søndag formiddag klokken 11.40 blev en 30-årig mand fra Frederiksværk standset på Strandvejen. Her viste det sig, at han tidligere havde fået inddraget sin førerret og, at han var påvirket af euforiserende stoffer. Den 30-årige blev sigtet for kørsel uden førerret og narkokørsel, og blev taget med på hospitalet, hvor han fik taget en blodprøve for at fastlægge hans nøjagtige påvirkelsesgrad.

Mulig falsk indsamler på spil

Gilleleje: Søndag eftermiddag ved 13-tiden var en mulig falsk indsamler på spil ved Netto på Vesterbrogade. Her forsøgte en mand at få forbipasserende borgere til at skrive under på et stykke papir til en indsamling for døve samtidig med, at han viftede med nogle penge. Manden beskrives som udenlandsk, kraftig af bygning, 30 år, 175 høj, brun i huden med sort hår. Han var iført en hvid t-shirt med ukendt tekst på, sorte jeans og blå træningsjakke.

Stjal varer fra genbrugsmarked

Hillerød: En 57-årig udenlandsk mand blev søndag eftermiddag klokken 14.05 taget for butikstyveri i Kirrpu på Frejasvej, hvor han havde stjålet diverse varer ved at gemme dem i sin rygsæk og forlade butikken uden at betale.

Tryghedsskabede tilstedeværelse i Lyngby

Kgs. Lyngby: Nordsjællands Politi var flere gange i løbet af søndag til stede omkring Lyngby Station, Kulturhuset og kulturtorvet, hvor nogle unge gennem deres opførsel har skabt uro og utryghed. Patruljerne traf flere unge, som blev registreret og blev gjort opmærksom på, at deres opførsel skaber utryghed for andre borgere.

Sigtet for spirituskørsel

Hillerød: Søndag eftermiddag klokken 15.05 blev en 48-årig udenlandsk mand sigtet for spirituskørsel. Manden blev truffet i P-huset ved Slotsarkaderne, hvor han var kørt ind og blev taget med på hospitalet for at få taget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige promille.

Cyklist påkørt

Allerød: Søndag eftermiddag klokken 15.31 blev en 15-årig ung mand fra Allerød, der kom cyklende ved rundkørslen Allerød Stationsvej/Amtsvej ramt af en 67-årig mandlig bilist, ligeledes fra Allerød. Den 15-årige kom ikke umiddelbart alvorligt til skade, men blev for en sikkerheds skyld kørt til tjek på hospitalet. Den 67-årige bilist blev sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt.

Sigtet for narkokørsel

Kgs. Lyngby: En 23-årig mand fra København blev klokken 00.11 sigtet for at køre scooter, selvom han var påvirket af euforiserende stoffer. Manden blev truffet på Blomstervænget, hvor en borger havde set manden og skønnet, at han var ude af stand til at køre scooter på forsvarlig vis og derfor kontaktede politiet, som sendte en patrulje ud efter den 23-årige. Han blev kørt til hospitalet, hvor han fik taget en blodprøve, der skal klarlægge hans nøjagtige påvirkelsesgrad.

Kørte uden kørekort

Hillerød: Klokken 06.02 natten til mandag blev en 49-årig mand fra Hillerød standset på Københavnsvej og sigtet for kørsel uden førerret, da han havde sat sig bag rattet uden at have erhvervet kørekort.

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 20. – 23. november 2020
 
Denne artikel er skrevet af Ninna Andersen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi