Gilleleje er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Klorudslip i svømmehal, Birkerød
Onsdag kl. 08.44 skete der et klorudslip i svømmehallen på Bistrupvej i Birkerød. Alle i hallen blev evakueret og en slamsuger fik opsamlet kemikalierne, der var sivet ud i kælderen. Ingen meldinger om tilskadekomst.
Solbrilletyveri, Gilleleje
Tine Optik på Gilleleje Stationsvej i Gilleleje fik onsdag stjålet et par dyre solbriller, efter ukendte gerningsmænd havde afledt ekspedientens opmærksomhed ved at spørge ind til forskellige solbriller og fortælle historier. Anmelderen beskriver gerningsmændene som, A: Mand, mellemøstlig af udseende, 30-40 år, 180-185 cm høj, almindelig af kropsbygning og med sort, kort hår. Manden var på gerningstidspunktet iført mørke bukser, en mørk frakke
Og B: Mand, mellemøstlig af udseende, 30-40 år, 180-185 cm høj, almindelig af kropsbygning og med sort, kort hår. Denne mand var iført jeans og en kort jakke.
Tyveri af minilæsser, Hundested
En minilæsser er imellem tirsdag d. 22 kl. 15.00 og onsdag d. 23 kl. 4.44 blevet stjålet fra en parkeringsplads ved Amtsvejen i Hundested af ukendte gerningsmænd.
Konfiskering af hash, Hørsholm
En 74-årig mand fra Hørsholm er onsdag kl. 12.55 blevet sigtet for brud på loven om euforiserende stoffer efter en patrulje fandt en klump hash på vedkommende ved Sophielund i Hørsholm.
Konfiskering af Hash, Hillerød
Onsdag kl. 15.50 fik en 20-årig mand fra Frederikssund konfiskeret en klump hash på Slotsgade i Hillerød. Den 20-årige blev sigtet for brud på loven om euforiserende stoffer.
Stjal drikkepenge, Lyngby
En ukendt gerningsmand har onsdag kl. 15.30 stjålet drikkepenge fra skranken ved en café på Ulrikkeborg Plads i Lyngby.
Overfald, Espergærde
En 20-årig mand fra Helsingør blev onsdag kl. 17.00 overfaldet på Ametystvej i Helsingør. Gerningsmændene trak den forurettede ned i en kælderskakt, hvor han blev tildelt knippel- og knytnæveslag.
Parfumetyveri, Lyngby
Onsdag kl. 17.45 begik en 41-årig kvinde fra Bagsværd butikstyveri, da hun forlod Magasin på Lyngby Hovedgade i Lyngby med flere flasker parfume. Kvinden blev tilbageholdt af en vagt og senere sigtet for butikstyveri.
Konfiskeret hash, Helsingør
En 31-årig mand fra Helsingør er onsdag kl. 18.25 blevet sigtet for brud på loven om euforiserende stoffer efter en patrulje fandt ham i besiddelse af fire klumper hash.
Indbrud i hus, Vedbæk
En person tiltvang sig onsdag kl. 19.02 adgang til et hus på Vinkelvej i Vedbæk ved at bryde et vindue på husets første sal op. Da ejeren af huset kom hjem flygtede gerningsmanden fra stedet. Gerningsmanden beskrives som: Mand, almindelig kropsbygning og iført hue, handsker og lys rygsæk.
Kørte uden kørekort, Helsingør
En 18-årig mand fra Helsingør blev onsdag kl. 19.30 sigtet for at køre uden kørekort på Søvejen i Helsingør. Den 18-årige havde aldrig erhvervet et kørekort, men havde blot taget bilens nøgler fra sin bror.
Cigarettyveri, Græsted
To ukendte gerningsmand stjal onsdag kl. 21.00 et ukendt antal cigaretkartoner fra Rema 1000 på Vestvej i Græsted. Den ene gerningsmand distraherede kasseekspedienten mens den anden fyldte en kurv med kartonerne.
Kørsel i påvirket tilstand, Allerød
En 30-årig mand fra Allerød blev onsdag kl. 21.30 sigtet for at føre et køretøj i påvirket tilstand på Gydevang i Allerød. Den 30-årige blev anholdt med henblik på at få udtaget en blodprøve, så den præcise påvirkningsgrad kan fastlægges. Manden blev i samme ombæring sigtet for brud på loven om euforiserende stoffer, da han besad en mindre mængde hash.