Om stillingen
Vi søger en ansvarsbevidst og teknisk kyndig trykkammeroperatør til drift af Hyperbar iltbehandling (trykbehandling).
Behandlingerne overses af den ansvarlige læge, som du assisterer ved at betjene det Hyperbare anlæg. Du vil modtage grundig oplæring i anlægget og procedurerne.
Du får således en central rolle i gennemførelsen af behandlinger, hvor patientsikkerhed, teknisk disciplin og præcision er afgørende. Stillingen kræver ro, overblik og konsekvent efterlevelse af procedurer.
Du vil referere til HBC’s trykkammerleder.
Dine primære opgaver
Betjening af trykkammer under Hyperbar iltbehandling
Gennemførelse af tryk-, behandlings- og dekompressionsforløb efter lægelig vejledning
Overvågning af patienter
Koordinering med kammerpersonale, læger og sygeplejersker
Håndtering af afvigelser og akutte situationer
Daglig teknisk kontrol af kammer, gas- og sikkerhedssystemer
Dokumentation og behandlingslog
Faglige kvalifikationer
Du behøver ikke have erfaring med trykkammer eller Hyperbar iltbehandling – grundig oplæring vil blive givet
Du har dykkererfaring, gerne som erhvervsdykker
Du forstår betydningen af patienttryghed, omsorg og sikkerhed i behandlingsforløb
Du er nysgerrig, lærevillig og omstillingsparat og har let ved at sætte dig ind i nye procedurer og arbejdsgange
Du har teknisk forståelse eller interesse og kan arbejde struktureret med udstyr, systemer og sikkerhed
Du arbejder omhyggeligt og har sans for detaljer
Du taler og forstår dansk og kan begå dig på engelsk i en faglig hverdag
Personlige egenskaber
Rolig og kontrolleret – også i akutte situationer
Sikkerhedsorienteret
Tydelig og rolig i patientkontakt
Struktureret, pålidelig og ansvarstagende
Du trives i arbejdet med mennesker
God til at indgå i og bidrage til et mindre team
Løn og arbejdstid
Løn: Timelønnet, forventet gennemsnitlig løn mellem 38.000-42.000 pr måned inkl. faste tillæg.
Vagt- og standby aftales i samarbejde med kolleger og godkendes endeligt af den daglige leder.
Der bliver lavet en årlig vagtplan, men med mulighed for at bytte indbyrdes.
Vi tilbyder
En specialiseret funktion i et fagligt miljø
Grundig oplæring i Hyperbar behandling
Tæt samarbejde med læger og sundhedsfagligt personale
Et arbejde med reel betydning for patienters helbred
Et fleksibelt job med attraktiv løn og stærk teamånd
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gribskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
HYPERBARIC CONSULT A/S, Havnen, 3250 Gilleleje
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/06727bdc-5992-46ef-b877-8d5a4ebd72b3