Vil du lede en engageret skole med stærke værdier i Gribskov?

dato

Vil du stå i spidsen for en velfungerende skole og FO, med fagligt engageret personale, hvor vores værdisæt er omdrejningspunkt for vores arbejde og har den menneskelige kapital som omdrejningspunkt - så har vi måske et match.

Gilbjergskolen er en matrikelskole med to afdelinger i henholdsvis Gilleleje og Blistrup, beliggende i Gribskov Kommune. Gilbjergskolen er en velfungerende skole med en stærk faglig og inkluderende kultur og en engageret og dedikeret medarbejder- og forældregruppe, som brænder for at lave skole sammen.Her på Gilbjergskolen værner vi om vores grundlæggende værdier:

  • ordentlighed
  • faglighed
  • fællesskab
  • innovation
Vi bruger vores værdier og rammesætning som pejlemærke. Det er vigtigt for os, at du kan genkende dig selv i dem.Din nye hverdag
Jobbet som skoleleder på Gilbjergskolen spænder bredt. Du kommer til at balancere både den politiske arena og samtidig være meget tæt på den daglige praksis. Som skoleleder er du derfor i god kontakt med processer vedrørende skolen, både når det kommer til den politiske dagsorden, eller når du deltager i undervisningen, fordi du med udvikling for øje ønsker at være tæt på de pædagogiske processer på skolen og FO.

Din opgave er at være en konkret synlig rollemodel, kulturbærer og katalysator for skolens sammenhængskraft – både fysisk på tværs af skolens matrikler og på det værdimæssige niveau.

Du refererer til centerchefen, og som skolens leder indgår du også i samspil med andre samarbejdspartnere i Center for Dagtilbud og Skoler, Center for Sociale Indsatser, MED-systemet, forældre, elever og andre interessenter. Derudover bliver du en del af et stærkt og inspirerende ledernetværk for skoleledere.Der venter dig spændende opgaver
Af konkrete udviklingstiltag på skolen skal du de kommende skoleår være med til at:
  • Videreudvikle vores rammesætning og vision
  • At styrke og understøtte overgangene såvel som samarbejdet mellem vores to matrikler, ved skolestart, fra mellemtrin til udskoling og overgang til ungdomsuddannelserne
  • Iværksætte indsatser der matcher vores værdier og organisation fx i forhold til fravær og trivsel
  • At skabe inkluderende læringsmiljøer der giver deltagelses muligheder for alle vores elever blandt andet gennem udvikling af nye mellemformer
Det er vigtigt for os, at
Du har en tillidsvækkende personlighed og at du er en teamplayer med indsigt i skoleverdenen og ledererfaring. Vi ser gerne, at du besidder en række faglige og ledelsesmæssige kompetencer blandt andet:
  • Du har økonomisk flair og erfaring med at styre en skoleøkonomi
  • Du er en tydelig leder med visioner for skolens udvikling og en tillidsfuld og anerkendende ledelsesstil og formår at omsætte det til praksis.
  • Du er i stand til at skabe sammenhæng og mening, og være på forkant med nye initiativer på folkeskoleområdet, uanset hvem der er afsenderen.
  • Du er mere end blot din skole og ønsker at bidrage til udvikling af det samlede skolevæsen og børneområde i Gribskov Kommune
Dit lederskab er kendetegnet ved, at du
  • Er god til at skabe tillid og gode relationer
  • Vægter at uddannelse og dannelse går hånd i hånd i et forpligtende fællesskab for alle og en skole, hvor der er høj faglighed, men at det ikke kun er faglige præstationer, der tæller
  • Vil være en aktiv sparringspartner i dit ledelsesteam
  • Tør forholde dig undrende ift. kulturer og logikker, også dine egne
  • Er god til at skabe overblik, sammenhænge og en meningsfuld rød tråd
  • Er en stærk kommunikator i skrift og tale og kan kommunikere og omsætte politiske beslutninger til meningsgivende indsatser
Det her er os
Gilbjergskolen består af to matrikler i henholdsvis Gilleleje og Blistrup. I alt har vi 810 glade elever fra 0.- 9.klasse. Skolen er meget lokalt forankret med tilfredse forældre og børn, som vores gode og stabile omdømme også vidner om.

Skoleledelsen består foruden dig af fire afdelingsledere. Vi arbejder blandt andet med at skabe mere rum til fagligt udviklende fællesskaber, og på at skabe én skole med højt til loftet, trivsel og læringsmuligheder for både alle elevere og det pædagogiske personale.

Skolen har en dedikeret medarbejdergruppe på ca. 80 medarbejdere, som har det godt med hinanden og er gode til at samarbejde og hjælpe hinanden. Mange bliver på skolen i rigtig mange år, når først de er landet her.

Skolen har en engageret forældregruppe, som blandt andet kommer til udtryk gennem skolebestyrelsens konstruktive arbejde og trivselsforældrene. Det er vigtigt, at du betragter et tillidsfuldt og tæt samarbejde med forældrene som en gevinst for skolen.

Er du nysgerrig kan du læse mere om os på Gilbjergskolen.dkDet praktiske
Interesserede ansøgere er velkomne til at kontakte centerchef Sofie Jordan, telefon 72 49 81 87. Du er også velkommen til at besøge skolen; du kan aftale et tidspunkt med afdelingsleder Tove Seligmann på telefon 72 49 63 83.

Den valgte ansøger forventes at starte i jobbet 1. marts 2025. Du ansættes jf. overenskomst for ledere m.fl. inden for undervisningsområdet.

I Gribskov Kommune fungerer tre centrale ledelsesprincipper som kompasnål for vores ledere. Du kan orientere dig i principperne på vores hjemmeside:
Leder i Gribskov Gribskov.dk

Vi orienterer os også efter udviklingspolitikken, VORES GRIBSKOV, hvis elementer både fortæller, hvem vi er, hvor vi vil hen, og hvordan vi arbejder på det. Udviklingspolitikken finder du her.

Vi gør opmærksom på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattest.Ansøgningsfrist og samtaler
Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 7. januar 2025.

Den første samtalerunde finder sted den 13. januar 2025. Anden samtalerunde finder sted den 21. januar 2025. Mellem de to samtalerunder vil der være en kognitiv kapacitetstest og en personligheds- og præferencetest.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse referencer. Der vil blive indhentet referencer hos en leder, der har været kandidatens chef; en kollega på linje med kandidaten og en medarbejder/tillidsrepræsentant.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Ansøgningsfrist: 7. januar 2025


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5e366a9a)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gribskov Kommune, Parkvej, 3250 Gilleleje

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7cac7bf4-ee44-43e7-9115-56048dfc8779

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet